Vokser masurbirk i Danmark, og kan man plante det

Masurbirk kan gro i Danmark. Klimaet er ikke problemet, for vortebirk, Betula pendula, er hjemmehørende i hele landet, og masurbirk er ikke en anden art, men varieteten carelica af den samme birk. Det, der ikke findes i Danmark, er en forsyning: der er ingen bevoksninger i drift, ingen savværker, der arbejder med det, og ingen mængde at handle med.

Det er det ærlige svar, og resten af denne tekst handler om, hvorfor det er sådan, hvad der skulle til for at ændre det, og hvad situationen betyder for den, der skal bruge materiale i denne måned og ikke om fyrre år.

Figuren er arvelig, og den er sjælden

Mønstret i masurbirk er hverken en svamp, en sygdom eller insektskade, selvom alle tre forklaringer stadig går igen i gamle bøger. Det er en genetisk bestemt vækstform: veddet danner uregelmæssige, krydsende fiberhvirvler i stedet for de lige, parallelle fibre, en almindelig birk laver. Egenskaben nedarves, men den nedarves ikke rent, og den viser sig ikke med det samme.

I naturlige bevoksninger bærer 1–2 % af vortebirkene figur. Det tal er hele forklaringen på, hvorfor træet er dyrt og hvorfor det ikke kan skaffes ved bare at fælde mere birk. Man kan ikke se på et ungt træ udefra med sikkerhed, at det er figureret, før stammen begynder at vise den karakteristiske ujævne, knudrede bark, og det tager år.

Det er også derfor, at enkeltstående figurerede birke rundt om i Danmark ikke bliver til et marked. Et enkelt træ i et læhegn eller en have er en stamme, ikke en forsyningskæde, og de mængder, et værksted skal bruge for at kunne planlægge, kommer ikke fra tilfældige fund.

Hvorfor der ikke er en dansk produktion

Finland og det karelske område har arbejdet systematisk med denne birk i generationer. Der findes udvalgte moderbestande, podet plantemateriale, forsøg med forældrekrydsninger og en hel infrastruktur af folk, der kan kende træet på stammen, ved hvornår det skal fældes, og ved hvordan det skal saves. Den viden er ikke skrevet ned et sted, hvor den kan kopieres på en sæson.

Dertil kommer skalaen. Danmarks skovareal er lille, det er domineret af andre træarter og andre formål, og en træart, hvor kun en brøkdel af træerne bliver værdifulde, og hvor der går årtier før det viser sig, passer dårligt ind i en dansk skovdrift, der skal give afkast på arealet undervejs. Der er ikke noget mystisk i det. Det er en arealbeslutning, og den falder ud til andre arter.

Kan man plante det selv

Ja, og det gør folk. Plantemateriale af masurbirk kan skaffes fra finske og baltiske planteskoler, og der findes danske hobbyplantninger og enkelte forsøg. Tre ting skal du vide, før du sætter det i gang.

Frø fra et figureret træ giver ikke kun figurerede afkom. Andelen bliver væsentligt højere end de 1–2 % i naturen, når forældrene er udvalgt, men den bliver ikke hel, og du finder først ud af, hvilke af dine træer der blev til noget, når de har stået i år. Podet materiale er mere forudsigeligt og tilsvarende dyrere og sværere at få fat i.

Træet skal have lys. Masurbirk er lyskrævende, og den vokser langsommere end almindelig birk, så den bliver kvalt i en blandet bevoksning, hvis den ikke får plads. Det betyder pleje, udtynding og hegn mod vildt, ikke bare en plantning.

Og der går lang tid. En masurbirk, der skal give stammer, man kan save emner af, skal have stået i årtier, ikke år. Vi angiver ikke en omdriftsalder, for den afhænger af voksested og pleje, og det er stammens diameter og figurens tæthed, der afgør, om et træ er emnetræ, ikke dets alder.

Vil du plante det, så plant det som noget, du gør for at se det ske, eller for den næste generation. Det er en reel og fin grund. Det er bare ikke en forsyningsstrategi for et værksted.

Derfor kommer træet fra Finland

Vi fælder i Finland fra november til marts, mens jorden er frosset, med mindre mængder resten af året. Stammerne saves op til plader og brædder, der tørres hovedsagelig i fri luft udendørs og afsluttes med en kammercyklus om efteråret, og hele vejen fra stående træ til et færdigt bræt tager 1–3 måneder afhængigt af metoden. Skal stokken bruges våd, springer vi tørringen over og sender den frisk. Hvert stykke sorteres i hånden, fordi der ikke findes en maskine, der kan vurdere, om figuren er tæt nok og jævn nok til det, køberen skal bruge det til.

Det er den kæde, der ikke findes i Danmark, og det er den, man betaler for, når man køber en graderet planke fremfor et stykke birk. Ikke transporten. Hvem vi er, og hvordan træet kommer fra skoven til kassen, står under om os.

Hvad det betyder for dig som køber

Tre praktiske ting følger af, at der ikke er en lokal kilde.

Du køber et graderet stykke materiale, ikke et træ. Det er faktisk en fordel: du får kendte mål, et kendt fugtindhold på 13–15 % på plader og brædder, og en sortering, der er lavet af nogen, der har set nok af det til at vide, hvad forskellen betyder. Emnet saver du selv ud, og det er dér, du bestemmer, hvor i figuren det færdige stykke lander. Til gengæld kan du ikke gå ud og vælge selv, og du skal derfor beskrive genstanden i stedet for at pege på et stykke.

Der er sæson i det. Fældningen ligger om vinteren, og tørringen tager den tid, den tager. Skal du bruge noget bestemt i en bestemt størrelse, er det billigere at spørge tidligt end at spørge hurtigt.

Og der er variation mellem partier. To emner fra hver sin stamme kan have samme klasse og alligevel se forskellige ud, fordi figuren løber hver sin vej. Skal du lave et sæt, hvor delene skal ligne hinanden, skal de komme fra samme stamme, og det er en oplysning, der skal med i forespørgslen fra starten.

Hvad veddet er, og hvorfor figuren opstår, står på siden om masurbirk, og formater og mål under produkter. Skal du bruge flere ens stykker inden for det næste halve år, så sig det nu og beskriv genstanden, ikke klassen. Det er det eneste, der gør det muligt at finde den rigtige stamme, før den bliver savet op til noget andet.