Træolie indendørs på figureret træ

Indendørs på figureret træ gør olie én ting, som ingen anden behandling gør lige så godt: den øger kontrasten mellem de lyse og de mørke partier i mønstret, så figuren ser ud til at flytte sig, når emnet drejes i lyset. Det er derfor, næsten alle, der arbejder i masurbirk, ender med olie, også når en lak ville være mere slidstærk.

Denne tekst handler om emner, der ikke skal i kontakt med mad: en skål på en hylde, en æske, et skæfte, en drejet detalje, et stykke inventar. Skal genstanden bruges til mad, gælder andre hensyn til hærdetid og indholdsstoffer.

Hvad olien gør ved mønstret

Masurbirkens figur er optisk, ikke farvet. Fibrene vender forskelligt, og en flade, der er høvlet eller drejet ren, skærer derfor fiberender og fiberflanker vekslende hen over overfladen. Fiberenderne kaster lyset tilbage anderledes end flankerne, og øjet læser det som lyse og mørke bånd, der skifter plads, når man bevæger hovedet. Det er den samme effekt som i flammeahorn.

Olie forstærker effekten på to måder. Den trænger dybere ind, hvor fibrene vender enden opad, og gør præcis de partier mørkere. Og den fjerner den mikroskopiske ruhed på overfladen, så lyset reflekteres mere retningsbestemt i stedet for at blive spredt. Tilsammen gør de to ting, at et emne, der så gråt og fladt ud tørt, pludselig har dybde. Forskellen er stor nok til, at folk fotograferer den, og den er grunden til, at man aldrig skal dømme et ubehandlet emne på, hvordan det ser ud tørt.

Voks alene gør det halve. Lak gør noget lignende, men med en hinde oven på i stedet for inde i, og på figureret ved ser det anderledes ud: mere glas, mindre dybde.

Slibningen er halvdelen af resultatet

Et oliet emne kan ikke blive bedre end den flade, olien lægges på, og på masurbirk er fladen svær at få ren. Fibrene krydser, så høvl og stål river uanset hvilken vej man kommer fra, og de fleste ender med skrabejern og derefter papir. Det er den rigtige vej, ikke et nederlag.

Stop ved en moderat kornstørrelse. Omkring 320 til 400 er nok til en flade, der skal olies, og går du højere, polerer du fibrene lukkede, så olien ikke kommer ind og mønstret bliver fladere i stedet for dybere. Hvis du vil have højglans, kommer den fra polering oven på olien, ikke fra slibning under den.

Rejs fibrene undervejs. Fugt fladen let med en våd klud, lad den tørre, og slib de rejste fibre af med den kornstørrelse, du sidst brugte. Gør det en gang mellem 240 og 320, så slipper du for at fladen føles ru efter første lag olie. Og fyld de små huller omkring indlejret bark med tynd epoxy før den sidste slibning, ellers samler de slibestøv og bliver til grå pletter, som kun kan slibes ud ved at fjerne materiale.

Tynde lag, og hvorfor tæt ved kræver det

Masurbirk har en massefylde på 0,65–0,68 mod cirka 0,60 for almindelig birk. Der er mindre plads inde i veddet, og olien kommer derfor kortere ind, end den gør i de træsorter, de fleste olieanvisninger er skrevet til. Det betyder, at overskuddet bliver stående på overfladen, og at et tykt lag ikke bliver til beskyttelse, men til en klistret film, der aldrig hærder ordentligt.

Fremgangsmåden er derfor den samme hver gang. Læg olien på rigeligt, lad den stå et kvarter, tør alt overskud af med en ren klud, og lad emnet stå et døgn. Gentag til overfladen føles ens over hele fladen. På masurbirk er det typisk to eller tre gange, ikke syv.

Vil du have mere glans, så kom en hård voks på, når olien er hærdet færdig, og poler den op. Voks oven på olie giver en overflade, der kan rettes op senere med en klud, og det er en fordel på noget, der bliver håndteret. Lak oven på olie kræver, at olien er helt gennemhærdet, og hvis du er i tvivl, er du det for tidligt.

Olie, voks eller lak

Vælg efter, hvad genstanden skal tåle, ikke efter hvad der ser bedst ud i en butik. Olie er den rigtige overflade til alt, der bliver holdt i hånden, fordi den kan repareres uden at hele fladen skal slibes ned. Et skæfte, et håndtag, en drejet æske. Slitagen bliver til patina i stedet for til ridser i en hinde.

Voks oven på olie er det rigtige til noget, der står fremme og skal se levende ud, men som ikke bliver rørt hver dag. Skåle på en hylde, æsker, mindre pyntedele. Voks alene på råt træ beskytter meget lidt og skal fornys tit.

Lak er det rigtige, når fladen bliver våd eller slidt mekanisk, og hvor du hellere vil have en hinde, der kan skiftes, end et ved, der bliver mærket. En bordplade, en hyldeflade, et greb i et offentligt rum. Prisen er, at figuren får mindre dybde, og at en skade i hinden er synlig, indtil hele fladen bliver behandlet om.

Farven ændrer sig, og det skal du regne med

Alle olier mørkner træet med det samme, og linoliebaserede produkter mørkner det yderligere over årene. Masurbirk går fra lys honning mod en varmere, dybere tone, og mønstrets mørke partier følger med, så kontrasten holder. Det er som regel en forbedring, men det er en forandring, og den er ikke reversibel uden at slibe ned.

Det har en praktisk konsekvens ved sæt. Laver du seks ens greb eller fire skåle, der skal stå sammen, så olie dem samtidig og fra samme dunk. Et emne, der bliver behandlet et halvt år senere, er lysere end de andre i lang tid, og det udlignes langsommere, end de fleste tror. Og sætter du en ny del ind i noget gammelt, så regn med at den nye del bliver ved med at være den nye del i mindst en sæson.

Prøv af på et stykke, du kan undvære

Læg den finish, du har tænkt dig, på et afskær fra samme emne, før du rører den færdige genstand. Det tager en aften og afgør tre ting, du ellers kun kan gætte: hvor meget mønstret løfter sig, hvor mørkt det bliver, og hvor mange lag der skal til, før overfladen føles ens.

Vi sender veddet ubehandlet. Stokke kommer friske eller lufttørrede, plader og brædder savede og tørrede, og hvilken finish der skal på, hører til hos den, der bygger genstanden. Hvad veddet er og hvorfor figuren opfører sig, som den gør, står på siden om masurbirk, målene på stokke, plader og brædder under produkter, og forskellen mellem klasserne på kvalitetsklasser. Bed om et par afskær sammen med bestillingen, hvis du skal lave prøver. Det koster os ingenting at lægge dem i kassen, og det er det billigste sted at finde ud af, at du hellere ville have haft en mattere overflade.