Trædrejning i masurbirk: sådan opfører figureret birk sig

Masurbirk drejer som et træ uden fast fiberretning. Veddet skifter retning flere gange i løbet af én omdrejning, så æggen møder skiftevis langved og partier der skærer som endetræ, uanset hvordan emnet er spændt op. Det er den egenskab der giver figuren, og det er den samme egenskab der river fibre op, hvis du behandler emnet som almindelig birk.

Forskellen i massefylde er til at overse. Masurbirk ligger på 0,65–0,68 mod cirka 0,60 for almindelig birk, og Janka-hårdheden er omkring 1.250 lbf mod birkens 1.100 og sukkerahornens 1.450. Det mærkes på slibeintervallet, men dér ligger problemet ikke. Problemet er at "med fibrene" ikke er en retning du vælger én gang og holder fast i resten af arbejdet.

Hvad veddet gør under æggen

Figuren opstår fordi fibrene vokser i bølger og hvirvler i stedet for at løbe lige op ad stammen, og fordi der ligger mørke indlejringer af bark og parenkym inde i veddet. Det er en varietet af vortebirk, Betula pendula var. carelica, ikke en svamp, en sygdom eller insektskade, og kun 1–2 procent af vortebirkene bærer figuren. På drejebænken betyder vridningen at et snit, som tager rent i den ene side af emnet, kan trække fibre op en kvart omdrejning senere, fordi veddet dér vender modsat.

Du hører det før du ser det. Lyden skifter fra en jævn hvislen til en tør raslen i det øjeblik skæret går fra at skære til at skrabe, og spånen bliver kort og smuldret i stedet for at komme af i et sammenhængende bånd. Når det sker, er der to ting der virker med det samme: mindre fremføring, og en større skærvinkel så æggen slicer på tværs af fibrene i stedet for at skubbe dem foran sig. Løsningen er sjældent mere kraft.

Fiberretning, opspænding og hvad du kan læse af emnet

Før du spænder op, så se på enderne. Årringene fortæller hvor centrum sad, og figuren fortæller hvor tæt vridningen ligger. Et emne hvor mønstret løber nogenlunde ensrettet henover fladen, opfører sig forudsigeligt nok til at du kan planlægge snittene. Et emne med tæt, kaotisk prikmønster hele vejen rundt har ingen sikker retning overhovedet, og dér skal du regne med at afslutte med skrabejern uanset hvor godt du fører skålejernet. Diagrammet over fiberretning i et masurbirkemne viser forskellen mellem de to opspændinger og hvad hver af dem stiller af krav.

Langvedsopspænding, hvor fiberretningen ligger på tværs af spindlen, er det normale til skåle. Her skærer du fra kanten mod bunden på ydersiden og fra kanten mod midten på indersiden, og reglen holder også i masurbirk. Endetræsopspænding, hvor fibrene peger mod dokken, er det du bruger til kopper, bægre og kåsa. Den er sværere at hule ud, men den bevæger sig mere symmetrisk under tørring, og figuren står anderledes, fordi du skærer på tværs af hvirvlerne i stedet for langs dem.

Omdrejningstal, skær og slibning

Omdrejningstallet er ikke et masurbirkspørgsmål. Et uafbalanceret emne starter langsomt uanset træsort, og når det er rundt, kører du op til det bænken og emnet er komfortable med. Det der adskiller masurbirk fra ask eller el, er hvor hurtigt æggen bliver sløv, og hvor lidt der skal til, før en sløv æg bliver til udrivninger i stedet for en ru overflade.

Skålejern med fingerneglslibning og bred vinge er arbejdshesten, ført med fasen mod veddet og med emnet drejet så snittet altid går nedad i figuren. De sidste to eller tre spåner tages med et højt slicende snit eller med et skrabejern med negativ skrabevinkel og frisk grat. Skrabejernet med negativ vinkel er ikke nødsituation, det er den overflade der holder, når fibrene ikke har en fælles retning at rette sig efter.

Sliben skal ligge ved bænken, ikke ovre ved vinduet. På et Premium-emne med tæt figur er det almindeligt at slibe flere gange under den samme udhulning, og det koster mindre tid end at slibe udrivninger ud af en færdig skål. Hvis du lægger mærke til hvornår spånen bliver kort, har du et brugbart signal at slibe efter.

Ilagt bark, huller og sikkerhed

De mørke prikker og streger er bark og parenkym lukket inde i veddet, og rundt om dem sidder små hulrum og hårfine revner. På drejebænken betyder det to ting. Overfladen kan springe ud i små flager omkring en indlejring, og et emne med store, sammenhængende barkindslutninger kan kaste et stykke af sig ved høj hastighed.

Bank på emnet før du spænder op, se efter revner der løber gennem en indlejring, og stå ikke i kastelinjen ved de første omdrejninger. Er hullerne kosmetiske, fylder du dem med tynd epoxy, mens emnet stadig sidder i patronen. Lad den hærde, drej eller slib den overskydende epoxy af sammen med den sidste tynde spån, og overgangen forsvinder. Fylder du efter finslibningen, bliver fugen synlig som en blank rand.

Fugt og bevægelse mellem to opspændinger

Plader og brædder afsendes ved 13–15 procent fugt, og stammer sendes friske eller lufttørrede, som køberen beder om. Et opvarmet dansk værksted om vinteren ligger under de 13–15 procent, så et emne du saver ud af pladen og spænder op samme aften, tørrer videre mens du arbejder. Til instrumentarbejde og andet der skal stå helt stille, er målet 6–8 procent, og det niveau tørrer vi til på forespørgsel, hvis du siger det ved bestillingen. Gør du det selv, kommer du derned ved at lade stykket ligge i det rum, det skal bruges i, og følge vægten.

Derfor er totrinsdrejning reglen frem for undtagelsen i skåle over omkring 150 mm. Grovdrej til et godsemne med jævn vægtykkelse, lad det ligge et par uger i værkstedet, spænd op igen og drej færdigt. Masurbirk bevæger sig mindre forudsigeligt end ligefibret birk, netop fordi fiberretningen varierer inde i emnet, så den ovale form du får efter hvile, er sjældent symmetrisk. Regn med overmål nok til at rette den op.

Hvad du skal opgive når du bestiller

Vi sælger to ting, og ingen af dem er et færdigt drejeemne. Enten en stamme på 13–25 cm i diameter og 0,5–1,5 m længde, frisk eller lufttørret efter dit valg, eller en plade på 10–25 cm i bredden og 15–50 mm i tykkelsen, savet i den tykkelse du beder om. Emnet saver du selv ud, og det er den rigtige arbejdsdeling her, fordi du kan lægge snittet præcis dér i figuren, hvor mønstret sidder rigtigt til den form du har tænkt dig. Fire oplysninger rækker i forespørgslen: færdig diameter og højde, om emnet skal spændes op på langved eller endetræ, hvor mange stykker du skal bruge, og om de skal ligne hinanden. Alle mål og formater står under produkter.

Vælg klasse efter emnets størrelse, ikke efter budgettet. Et lille emne med meget tæt figur bliver til grå masse på afstand, mens en skål på 200 mm kan bære tæt Premium-mønster. Forskellen mellem de tre klasser er figurens tæthed og fejlene, ikke styrken, og alle tre tørres i samme cyklus til samme fugtindhold, som beskrevet under kvalitetsklasser. Skal du bruge et sæt til en serie, så skriv til os med målene, så materialet kommer fra én stamme i stedet for fra stykker, der tilfældigvis endte i samme klasse.