Sådan kender du ægte masurbirk

Masurbirk bliver af og til solgt forkert mærket, sjældent bevidst — nogle sælgere kender simpelthen ikke forskellen på ægte masur og andet figureret træ. Her er, hvad du selv kan tjekke.

Barken siger det meste

Har du en stamme eller et træ med bark på, er barken det hurtigste tegn. Almindelig vortebirk har forholdsvis glat, hvid bark, som først bliver grovere nederst på stammen med alderen. Masurbirkens bark er knudret og ujævn, næsten vortet, med hævelser der svarer til den uregelmæssige vedbygning under. Erfarne købere kan ofte genkende et masurtræ på afstand alene ud fra barkens struktur.

Fugt overfladen

Har du et savet stykke uden bark, er den simpleste test at fugte træet. Tør en våd klud hen over endetræet eller en plansavet flade. På almindelig birk ser du lige, uspændende fibre. På masurbirk træder mønstret frem med det samme — hvirvlende partier, mørke og lyse felter, af og til et næsten tredimensionelt dyb. Det virker, fordi vand løfter fibrene forskelligt afhængigt af retning, hvilket gør mønstret synligt selv på en råsavet flade, der ser helt almindelig ud, når den er tør.

Endetræet

Se på endetræet i godt lys eller med en lup. Almindelig birk viser lige, parallelle årringe. Masurbirkens endetræ er bølget og uregelmæssigt — ringene bugter som et topografisk kort. På kraftigt figurerede stykker er mønstret dramatisk og umiskendeligt.

Bland det ikke sammen med andet

Flammet birk har bølgede, men ubrudte fibre og giver et stribet lysspil uden de mørke indlejringer, som masurbirk har. Birkevrist er en lokal udvækst på en ellers normal stamme, med rodet fiber kun i selve udvæksten — smukt på sin egen måde, men ikke samme træ og ikke samme arbejde i værkstedet. Spørg, hvor træet kommer fra, og hvem der har fældet det, hvis et tilbud virker for godt til at være sandt. En sælger, der kan svare, er som regel den, de udgiver sig for at være.