Snittetræ: hvilke træsorter egner sig

Til figurer, øvelse og alt hvor du skal fjerne meget materiale er lind og pil de rigtige træsorter. Til ting der skal bruges bagefter, altså skeer, kåsa, greb og æsker, holder birk, kirsebær, ene og elm langt bedre, og dér er den ekstra hårdhed det, du betaler for i arbejdstid.

Valget står mellem to krav, der trækker hver sin vej: hvor let veddet er at skære i, og hvor længe den skårne kant holder, når tingen bliver brugt. De fleste skuffelser kommer af at have valgt efter det første, når opgaven krævede det andet.

Hvad snittetræ skal kunne

Fintfibret ved er det vigtigste. Et ved med små, jævnt fordelte kar tager en skarp kant uden at flosse, og det er derfor de diffusporede sorter som lind, birk, ahorn og kirsebær dominerer i snittearbejde. Ringporede sorter som ask og eg har store kar i vårveddet, og de kar bliver til huller i en skåret flade, uanset hvor skarp kniven er.

Dernæst kommer, hvor meget veddet splintrer. Nogle sorter knækker foran æggen i stedet for at blive skåret, og det viser sig først når du arbejder ud mod en kant eller ned mod en bund. El og lind er rolige her, birk er middel, og de fleste nåletræer er upålidelige, fordi forårs- og sommerveddet har vidt forskellig hårdhed inden for den samme årring.

Til alt der skal have mad eller drikke i sig, gælder desuden at veddet skal være tætporet nok til ikke at sive og neutralt i smag. Birk, ahorn og kirsebær opfylder begge dele. Ene lugter og smager kraftigt, hvilket nogle vælger med vilje.

Bløde sorter: lind, pil, el

Lind er standarden til figurskæring og spånskæring i hele Europa, af gode grunde. Veddet er ensartet i alle retninger, det splintrer næsten ikke, og en skarp kniv skærer det uden at du skal lægge kræfter i. Det gør det muligt at koncentrere sig om formen frem for om materialet, og det er hele pointen, når du lærer eller underviser.

Pil og el ligger tæt på. Pil er lidt sejere og lidt mere trævlet, el skærer rent og tørrer hurtigt. Begge er gode til skeer, der skal bruges som øvelse, og til alt der skal males bagefter.

Prisen for blødheden er at kanterne runder af med tiden. En skål eller en ske i lind, der bliver brugt hver dag, taber sin skarphed i formen inden for en sæson, og en fingerneglsprøve efterlader mærker. Det er ikke et problem i en figur på en hylde.

Hårdere sorter: birk, kirsebær, ene, elm

Birk er det nordiske arbejdstræ til brugsting, og masurbirk er den figurerede udgave af det samme ved. Det skærer tættere end lind, holder en kant i årevis og tager olie jævnt. Kirsebær ligger tæt på i hårdhed, er lettere at skære end sit ry og mørkner smukt. Elm er sejt og revner sjældent, fordi fibrene griber ind i hinanden, men river til gengæld i overfladen af samme grund.

Ene er traditionelt materiale til kåsa og små æsker i Norden. Det er tæt, det revner let under tørring, og stykkerne er små, fordi træet er småt. Til et greb eller en lille kop er det udmærket, til noget større er det svært at skaffe i brugbare mål.

Fælles for de hårdere sorter er, at de kræver en skarpere kniv og kortere snit. Hvor lind tilgiver en æg, der er et par minutter for gammel, viser birk det med det samme som en trykket, glinsende flade i stedet for en skåret.

Frisk eller tørt ved

Nordisk sløjdtradition skærer frisk. Et grønt emne skærer med omkring halvdelen af den kraft, et tørt kræver, og en ske kan hugges og skæres færdig på en aften. Det er stadig den hurtigste vej til en brugsting, og det er grunden til, at de fleste kurser starter med en nyfældet birkegren.

Vores plader og brædder går af sted ved 13–15 procent fugt. Et savet bræt på 15–50 mm ville revne i pakken, hvis det var frisk, og ankomme som brænde. Vil du arbejde vådt, køber du en stamme i stedet. Den sender vi frisk, hvis du beder om det, og godset er tykt nok og endefladerne forseglede, så den tåler turen med fugten i behold. Det er den vej, en snitter skal gå. Arbejder du i tørt ved, er det en anden øvelse: kniven skal være skarpere, snittene kortere, og du skal regne med at stroppe undervejs i stedet for bagefter.

Opbevaringen afgør, om et tørt emne bliver ved med at være brugbart. Læg emnerne i det rum, de skal bearbejdes i, ikke i et uopvarmet skur og ikke oven på en radiator, og lad luften komme til dem fra alle sider. Et emne, der ligger direkte på et betongulv eller i en lukket plastpose, optager fugt i den ene side og tørrer i den anden, og så arbejder det sig skævt, længe før du får kniven i det. Sollys gennem et vindue gør det samme på en uge.

Læg ikke emnet i vand for at gøre det lettere at skære. Vandet trænger nogle millimeter ind, rejser fibrene, og efterlader en overflade der tørrer op og bliver lådden, og værktøjet ruster af det. Skær hellere mindre ad gangen med en skarpere æg.

Hvor masurbirk hører til

Masurbirk giver mening dér, hvor stykket er lille nok til at arbejdstiden er til at overse, og hvor nogen kommer til at holde det i hånden og kigge på det. Greb, kåsa, æsker, skaft og små beholdere. Massefylden ligger på 0,65–0,68 mod cirka 0,60 for almindelig birk, og Janka-hårdheden er omkring 1.250 lbf, så det skærer hårdere end birk, men under sukkerahorn på 1.450. Diagrammet over figurerede trætyper viser i snit, hvor mønstret kommer fra i masurbirk sammenlignet med fugleøjne, flammefigur og knudetræ.

Til en stor figur, til spånskæring med mange rene facetter, og til alt hvor du skal fjerne halvdelen af emnet med kniven, er lind stadig det rigtige valg. Det siger vi hellere nu end efter en bestilling. Baggrunden for figuren og hvad den gør ved veddet står under masurbirk.

Skal du bestille, så opgiv det færdige måls tre dimensioner og hvad emnet skal blive til. Vi sælger stammer og plader og ikke færdige emner, så et skæftepar i de sædvanlige 130 × 45 × 25 mm saver du selv af en plade, og en klods til udhulning saver du af en stamme i den længde, opgaven kræver. Plader på 15–50 mm tykkelse dækker det flade arbejde, og vi saver i den tykkelse, du beder om. Målene står under produkter, og til de fleste snitteopgaver er den laveste kvalitetsklasse rigelig, fordi et lille stykke med for tæt figur ender med at se grumset ud på afstand.