Olie til drejede og snittede emner

Til en skål, en kåsa eller en ske, der skal bruges til mad, er valget i praksis mellem en hærdende plantefedtolie og en ikke-hærdende mineralolie. Begge dele er forsvarlige i kontakt med fødevarer, men de gør noget helt forskelligt ved emnet, og det er forskellen, der afgør, hvilken du skal have.

Resten af diskussionen handler om, hvad "fødevaregodkendt" egentlig dækker, hvor meget olie et tæt stykke figureret birk overhovedet kan optage, og hvor længe der skal gå, før genstanden må bruges.

Hvad fødevaregodkendt betyder i praksis

Mærkningen siger noget om det færdige, gennemhærdede lag, ikke om væsken i flasken. Næsten alle olier på markedet til træ er ufarlige, når de er hærdet færdigt, og de fleste diskussioner på nettet handler i virkeligheden om tiden inden da. En olie, der stadig lugter, er ikke hærdet, og en genstand, der stadig lugter af olie, skal ikke bruges til mad endnu.

To ting er værd at holde styr på. Kogt linolie fra byggemarkedet indeholder som regel sikkativer, altså metalsalte der får olien til at hærde hurtigere. Producenterne angiver sjældent hvilke, og det er derfor, mange undgår den til fødevarekontakt og bruger ren, koldpresset linolie eller polymeriseret linolie i stedet. Til gengæld tager ren linolie meget længere tid om at hærde. Den anden ting er nødder. Valnøddeolie hærder pænt og er en klassiker til køkkentræ, men den er ikke et godt valg, hvis genstanden skal bruges af nogen, du ikke kender, eller sælges.

Hærdende og ikke-hærdende olier

En hærdende olie er en olie, der optager ilt og bygger et fast net inde i og oven på veddet. Linolie, valnøddeolie og tungolie hører til der. Resultatet er en overflade, der ikke smitter af, tåler at blive vasket af i hånden og kan slibes let og olies om igen om et år. Prisen er tid: den skal have dage mellem lagene og uger, før den er helt færdig.

En ikke-hærdende olie hærder aldrig. Medicinsk paraffinolie er den almindelige, og den findes også i de fleste af de færdigblandede skærebrætsvoks med bivoks i. Den trænger ind, gør veddet mørkere og mætter fibrene, så vand ikke så let trænger ind, men den bliver ved med at være olie. Den kan tørres af, vaskes af og skal lægges på igen jævnligt. Til et skærebræt eller en grydeske, der bruges hver dag og vaskes hver dag, er det faktisk den praktiske løsning, netop fordi vedligeholdet er to minutter og ikke en aften.

Valget mellem de to er et valg om vedligehold. Hærdende olie er meget arbejde én gang og lidt arbejde sjældent. Paraffin er intet arbejde én gang og lidt arbejde tit.

Hvad tæt, figureret ved gør ved optagelsen

Her adskiller masurbirk sig fra det, folk er vant til. Massefylden er 0,65–0,68 mod cirka 0,60 for almindelig birk, veddet er tæt hele vejen igennem, og fibrene krydser hinanden i stedet for at løbe parallelt. Olien kommer derfor ikke så dybt ind, som den gør i ask eller i almindelig birk, og den kommer forskelligt dybt ind alt efter, hvilken vej fibrene vender lige der.

To praktiske følger. Den første er, at emnet drikker mindre, end du forventer, og at overskuddet bliver stående på overfladen i stedet for at gå ind. Tørres det ikke af, hærder det som en klistret hinde, der aldrig bliver rigtig hård. Den anden er, at optagelsen varierer hen over fladen, og det er faktisk en del af grunden til, at mønstret træder frem, når olien går på. De partier, hvor fibrene vender enden opad, suger mere og bliver mørkere, og kontrasten mellem lys og mørk stiger.

Den detalje er også grunden til, at masurbirk sjældent behøver mere end tre lag. Det fjerde lag lægger sig oven på og giver glans, ikke beskyttelse.

Sådan lægger du olien på

Slib op til den kornstørrelse, du vil slutte på, og stop der. Går du højere end omkring 400 på en overflade, der skal olies, lukker du fladen, og olien får endnu sværere ved at komme ind. Fjern alt slibestøv, også fra de små huller omkring indlejret bark, for støv, der bliver blandet op i olien, bliver til grå pletter, som ikke går væk igen.

Læg olien på våd, lad den stå i et kvarters tid, og tør derefter alt overskud af med en ren klud. Alt overskud. Den vigtigste sætning i hele processen er, at olien skal være inde i træet, ikke på det. Gentag med et døgn eller to mellem hvert lag, indtil overfladen føles ens over hele emnet. På masurbirk sker det typisk efter to eller tre gange.

Lad klude med linolie ligge fladt ud eller læg dem i vand. Sammenkrøllede linolieklude udvikler varme, når olien hærder, og de kan selvantænde. Det er ikke en myte, og det sker i værksteder hvert år.

Kåsaen er et særtilfælde

En kåsa, der bruges til varm kaffe og te, kan med god ret stå helt ubehandlet. Traditionen i Norden er, at koppen tager sin egen overflade fra det, den bliver brugt til, og en kop, der er blevet brugt i et år, har en mørk, mættet inderside, som ingen olie kan efterligne. Det er ikke dovenskab, det er en overflade, der bliver bedre af brug i stedet for dårligere.

Vil du alligevel behandle den, så vælg en hærdende olie, giv den god tid, og lad være med at olie indersiden tykt. En blank, halvhærdet inderside giver smag til det første indhold og skaller af i flager senere. Den anden mulighed er at koge kåsaen i saltvand eller fylde den med kaffe et par gange, hvilket er den gamle metode og gør veddet mindre tilbøjeligt til at optage smag.

Vedligehold, og hvornår det er tid

En hærdende olie skal have en tynd omgang, når overfladen begynder at se tør og mat ud i bunden af skålen, hvor der slides mest. Det er som regel en gang om året ved almindelig brug. Slib let med fint papir, hvis der er rejst fibre, tør af, og læg ét lag på.

Ingen af delene tåler opvaskemaskinen, og det er ikke olien, der tager skade. Det er veddet: varmt vand og varm tørring over en time flytter fugtindholdet hurtigere, end træet kan følge med, og det er sådan, en drejet skål revner. Håndvask i lunkent vand, tørres af med det samme, stilles til lufttørring frit. Læs mere om, hvordan veddet opfører sig, på siden om masurbirk, og find målene på de stokke og plader, du saver skåle og kopper ud af, under produkter.

Skal du vælge i dag: laver du noget, der skal vaskes tit og bruges dagligt, så tag paraffin og accepter, at det skal gøres om. Laver du noget, der skal holde i mange år og kunne slibes op, så tag en hærdende olie og sæt tre uger af, før genstanden kommer i brug.