Knivskæfter i masurbirk: fiber, stabilisering og finish

Tre beslutninger afgør, om et skæfte i masurbirk holder, og de skal tages i den rigtige rækkefølge: hvilken vej fibrene løber gennem emnet, om veddet skal stabiliseres, og hvilken finish der skal på. Den første er den eneste, der ikke kan rettes senere, og det er den, de fleste tænker mindst over.

Rækkefølgen er ikke vilkårlig. Fiberretningen bestemmer, om emnet overhovedet er egnet. Stabiliseringen afhænger af, hvad kniven skal bruges til, og af hvilket emne du endte med. Finishen er den eneste af de tre, du kan lave om om fem år.

Fiberretningen gennem skæftet

Fibrene skal løbe på langs af skæftet, fra bagenden mod klingen. Det gælder uanset tangetype og uanset træsort, og det er ikke en æstetisk præference. Træ er stærkt på langs af fibrene og svagt på tværs, og et skæfte med fibrene på tværs spalter langs en fiber, første gang tangen kiles ind eller en nitte bliver klemt til.

På et par skaller til gennemgående tange betyder det, at emnets længste mål skal følge fiberretningen, og at de to skaller skal være kløvet fra samme stykke, så de spejler hinanden om tangen. På en blok til skjult tange betyder det mere, ikke mindre: hullet til tangen bores ind i endetræet, altså direkte ind langs fibrene, og hvis fibrene løber skråt gennem blokken, borer du dig ud gennem siden længe før du er nået i dybden. Hold øje med, hvor fibrene rammer endefladen, før du sætter boret.

Der er en detalje mere ved skjult tange. Boringen svækker blokken i den retning, tangen sidder, og det sidste stykke ved omkring hullet er alt, hvad der holder. Regn med væg hele vejen rundt, og lad være med at flytte hullet på øjemål, når du er halvvejs. Bor fra begge ender med en stopper, hvis blokken er lang.

Hvad masurbirkens krydsfibre ændrer

Masurbirk har ikke én fiberretning inde i stykket. Fibrene krydser i uregelmæssige hvirvler, og det er hele grunden til, at mønstret er der. Den overordnede retning er stadig på langs af stammen, og det er den, du skal orientere skæftet efter, men de lokale afvigelser gør tre ting ved arbejdet.

Emnet river. En høvl eller et stål trækker fibre op i stedet for at skære dem, uanset hvilken vej du kommer fra, fordi der altid er et sted i fladen, hvor fibrene vender modsat. Skarpt værktøj med lille skærvinkel hjælper. De fleste ender med skrabejern og papir på de flader, der skal være rene, og det er den rigtige vej.

Boret vandrer. Krydsfibrene og de hårdere zoner afbøjer et spidsbor, og et hul, der starter centreret, kan komme ud skævt. Brug et bor, der skærer i stedet for at trykke, gå langsomt, og ryd spån ud ofte. Det er også her, varmen kommer fra, og et bor, der bliver varmt i masurbirk, brænder fladen inde i hullet.

Indlejret bark springer. De mørke prikker i mønstret er bark og parenkym lukket inde i veddet, og omkring dem er der små hulrum. Fyld dem med tynd epoxy, før du sliber færdigt. Sliber du efter, forsvinder overgangen, og du undgår, at hullerne samler slibestøv og bliver til grå pletter.

Veddet er hårdt, men ikke i den tunge ende. Massefylden ligger på 0,65–0,68 mod cirka 0,60 for almindelig birk, og Janka-hårdheden omkring 1.250 lbf mod birkens 1.100 og sukkerahornens 1.450. Det sløver æg hurtigere, end du er vant til fra ask eller valnød, og det er alt, hvad forskellen betyder i praksis.

Hvornår stabilisering betaler sig

Kort svar: sjældnere end folk tror, fordi masurbirk allerede er tæt og tør. Harpiks under vakuum fylder de hulrum, der er, og et tæt ved har få hulrum at fylde. Gevinsten bliver derefter, og en del af mønstrets dybde forsvinder samtidig, fordi harpiksen jævner de optiske forskelle mellem fiberretningerne ud.

Fire tilfælde, hvor det alligevel er den rigtige beslutning.

• Kniven bliver våd i brug: køkkenknive, filetknive, fiskeknive. Det er ikke hårdheden, der er problemet, det er bevægelsen, og det er bevægelsen, der åbner fugen mellem skal og tange over tid.
• Emnet har bløde eller revnede partier, typisk omkring en klynge indlejret bark, hvor det ellers ville smuldre i borepressen.
• Skallerne er tynde, under omkring 6 mm på en fuld tange, hvor der ikke er meget ved tilbage til at holde på nitterne.
• Skæftet skal farves, for der er harpiksen forudsætningen og ikke en tilføjelse. Er det planen, er masurbirk formentlig det forkerte træ at bruge pengene på, for figuren forsvinder under farven.

Gør du det selv, er der to fælder, der er specifikke for tæt ved. Emnet skal tørres til konstant vægt, ikke til en bestemt tid, for er der fugt tilbage, har harpiksen ingen steder at komme ind. Og det skal have længere tid i tanken, end du er vant til: bobler, der stopper efter ti minutter i poppel, kan blive ved i timevis i masurbirk. Vent til de er stoppet helt.

Vi stabiliserer ikke og sælger ikke stabiliseret ved. Veddet kommer ubehandlet, savet ved 13–15 % fugtindhold, og stabiliseret ved kan ikke gøres ustabiliseret igen, så et ubehandlet stykke er det eneste, du kan gå begge veje med.

Finish på noget, der bliver holdt i hånden

Et skæfte er en overflade, der bliver rørt hver gang kniven bruges, og det ændrer, hvad der er den rigtige behandling. Olie er svaret på et ustabiliseret skæfte, ikke fordi den beskytter bedst, men fordi den kan rettes op. Slid bliver til patina, og en flade, der er blevet mat efter to år, kommer igen med en tynd omgang og ti minutters arbejde. En lakeret flade får ridser i hinden i stedet, og de kan kun fjernes ved at tage hele laget af.

Slib til omkring 320 eller 400 og stop der. Går du højere, lukker du fibrene, olien kommer ikke ind, og mønstret bliver fladere i stedet for dybere. Læg olien på våd, lad den stå et kvarter, og tør alt overskud af. To eller tre lag er nok på masurbirk, og det fjerde lag lægger sig oven på og giver glans, ikke beskyttelse. Hvordan figuren reagerer på olie, er beskrevet på siden om masurbirk.

Er skæftet stabiliseret, tager det ikke olie. Der er vejen polering: fint papir op gennem kornstørrelserne og derefter poleringspasta. Overfladen bliver anderledes, mere som et halvsyntetisk materiale, og den skal ikke vedligeholdes. Slib med koldt bånd undervejs, for harpiksen smører, hvis båndet går varmt, og en flade går fra ren til smurt på få sekunder.

Rækkefølgen der virker

Læg emnet i pladen efter fiberretning og efter hvor tæt figuren er i forhold til skæftets størrelse, og vælg klasse derefter, ikke omvendt. Til de fleste knive er Standard det rigtige, og forskellen mellem klasserne er mønstrets tæthed og fejlene, ikke styrken, som det står under kvalitetsklasser. Lad emnet ligge en uge i det rum, du arbejder i. Sav til grovmål, vent et par dage, ret af. Beslut derefter om det skal i tanken, og læg først finish på til sidst.

Skal du bruge flere ens skæfter, så bed om materiale til hele sættet fra starten og skriv klingelængden og tangetypen i forespørgslen. Skallerne saver du selv af pladen, og otte ens skæfter kræver, at den rigtige stamme bliver fundet først. Målene står under produkter.