Drejejern og skær til hårdt, figureret træ

Til hårdt, figureret træ er det æggens tilstand og skærets geometri, der afgør overfladen, ikke hvilket mærke der står på jernet. Et skålejern med fingerneglslibning til det grove og et skrabejern med negativ skrabevinkel til de sidste spåner dækker næsten alt, hvad masurbirk kræver, forudsat at du sliber væsentligt oftere end du gør i ask eller el.

Grunden er, at figureret birk ikke stiller de samme krav som andre hårde træsorter. Massefylden på 0,65–0,68 og en Janka-hårdhed omkring 1.250 lbf sløver æggen hurtigere end almindelig birk på 1.100, men det er den skiftende fiberretning, der straffer en sløv æg med udrivninger i stedet for blot en ru overflade.

Æggen betyder mere end stålet

Pulvermetalstål som M42 eller de partikelstål, der sælges til drejejern, holder længere pr. slibning end almindeligt HSS. De giver ikke i sig selv en bedre overflade. En frisk slebet æg i billigt HSS skærer renere end en halvt sløv æg i det dyreste stål, og i masurbirk er forskellen mellem de to tilstande synlig i den færdige overflade allerede efter få minutters arbejde.

Det praktiske argument for det dyre stål er, at det udskyder slibningen så længe, at du ikke fristes til at køre videre på en æg, du burde have slebet. En CBN-skive ved siden af bænken har samme virkning uden at du skal skifte stål, fordi den gør slibningen til et femten sekunders afbrud i stedet for en pause i arbejdet.

Stropning har begrænset værdi på drejejern, som de fleste bruger dem. Den fjerner ikke den afrunding, en hård træsort giver æggen, den polerer den kun. Slib i stedet kort og ofte, og lad graten sidde, hvor du skal bruge den.

Skålejern og fingerneglslibning

Et skålejern med kraftig fingerneglslibning og lange vinger er det jern, der kan tages ned i figuren fra flere retninger uden at du skal skifte værktøj. Til ydersiden af en skål fungerer en fasvinkel omkring 45 grader, og til dybe indersider skal vinklen op omkring 55–60 grader, for at fasen kan følge kurven ind mod bunden uden at ophæve kontakten med veddet.

Fasen skal røre veddet hele vejen gennem snittet. Så snart den slipper, går jernet fra at skære til at skrabe, og i masurbirk viser det sig som en stribe opflossede fibre i stedet for en ru zone. Vingesnittet, hvor du drejer jernet på siden og lader spånen løbe af kanten af vingen, er det der giver den reneste overflade, fordi æggen møder fibrene i en spids vinkel uanset hvilken vej de vender lige dér.

Til det grove i spindelarbejde gør et rørjern arbejdet hurtigere, men i figureret ved bør de sidste par millimeter tages med skålejern eller skrabejern, ikke med rørjernet. Rørjernets brede æg river i de zoner, hvor veddet vender modsat.

Skrabejern med negativ skrabevinkel

Et skrabejern med negativ skrabevinkel har en æg, der peger nedad og bagud i stedet for vandret ind i veddet, typisk ved at overfladen slibes af i 20 til 30 grader. Graten skærer derfor mere end den skraber, og udrivningerne udebliver, fordi æggen ikke kan komme til at løfte en fiber op.

Det er afslutningsværktøjet i masurbirk, og det er ikke et nødgreb. På et emne med tæt, kaotisk figur er der ingen skæreretning, der virker hele vejen rundt, og et negativt skrabejern er det eneste værktøj, der behandler alle retninger ens. Tag meget lette snit, hold jernet vandret på understøtningen, og slib graten op igen efter hver anden eller tredje passage.

Et almindeligt skrabejern med vandret æg hører ikke hjemme på figureret ved. Det kan bruges til at rette en form op, men på den sidste overflade trækker det fibre op, netop dér hvor du mindst har brug for det.

Karbidskær: hvor de holder

Karbidskær arbejder skrabende, og de holder væsentligt længere end HSS i hårdt ved. De er gode til at grovdreje et ubalanceret emne ned til rundt, til at åbne en udhuling, og til den slags arbejde hvor du alligevel skal tage materiale af i mængde. Det er en reel fordel i masurbirk, hvor indlejret bark og småsten i barkkanten sløver stål hurtigt.

På den færdige overflade er de sjældnere det rigtige valg. Et rundt karbidskær med vandret præsentation river i figuren af samme grund som et almindeligt skrabejern, og karbid kan ikke slibes op med en grat i værkstedet. De skær, der har negativ præsentation indbygget, opfører sig bedre, og de skal skiftes, når kanten bliver blank i stedet for mat.

Hvor tit du skal slibe, og hvad der sløver

Der er tre ting, der sløver æggen i masurbirk: veddets egen hårdhed, de mørke indlejringer af bark og parenkym, og det slibestøv, der sætter sig i hulrummene omkring indlejringerne, hvis du har slebet emnet undervejs. Den sidste er den, folk overser. Har emnet været i kontakt med sandpapir, skal du regne med at det næste snit koster en slibning.

Et brugbart signal er spånen. Så længe den kommer af i et sammenhængende bånd, skærer æggen. Når den bliver kort og smuldret, og lyden skifter fra hvislen til raslen, er det ikke teknikken der er gået galt. Så er æggen sløv, og at trykke hårdere gør kun overfladen værre.

Tre ting bør ligge klar, før du spænder et emne med tæt figur op:

• Sliben eller CBN-skiven tændt og inden for rækkevidde af bænken, ikke ovre på den anden side af værkstedet.
• Et skrabejern med negativ skrabevinkel, slebet op samme dag, som kun bruges til de sidste passager.
• Tynd epoxy og en pensel til at fylde hulrummene omkring barkindslutningerne, mens emnet stadig sidder i patronen.

Skal du have materiale at øve teknikken ind på, så tag den laveste klasse. Forskellen mellem kvalitetsklasserne er figurens tæthed og fejlene, ikke styrken eller hårdheden, så et emne savet af et Economy-bræt stiller nøjagtig de samme krav til æggen som et savet af Premium, og det er det rigtige at lave sine fejl i. Vi sælger stammer på 13–25 cm i diameter og plader på 15–50 mm tykkelse, ikke færdige drejeemner, så du saver selv ud i de mål, øvelsen kræver, og én plade rækker til mange forsøg på det samme snit. Målene står under produkter.