Drejeemner: mål og hvad en stamme giver

En masurbirkestamme måler 13 til 25 cm i diameter og 0,5 til 1,5 m i længden, og de to tal er udgangspunktet for alt, hvad der kan saves ud af den. Vi sælger stammen selv, frisk eller lufttørret efter køberens valg, og plader og brædder på 10–25 cm i bredden, 15–50 mm i tykkelsen og 0,5–1,5 m i længden. Emnerne saver du selv ud. Det sætter en øvre grænse for, hvad der kan lade sig gøre: en skål på mere end omkring 200 mm i ét stykke er sjælden, og brædder bredere end cirka 60 cm findes reelt ikke.

Grænsen er biologisk, ikke lagerteknisk. Masurbirk er en varietet af vortebirk, som kun 1–2 procent af bestanden bærer, og de træer bliver ikke store. Det er værd at vide, før du tegner et projekt, der forudsætter et emne, ingen kan levere.

Hvad der kommer ind

Fældningen ligger november til marts, mens jorden er frossen, med mindre mængder resten af året. Stammerne kommer ind i de længder, figuren rækker til, og det er sjældent hele træet. Den samme stamme kan have tæt, prikket figur i den nederste meter og gå over i næsten almindelig birk højere oppe, og dér skæres den fra.

Derfor giver to stammer af samme diameter ikke det samme udbytte. Figurens udstrækning afgør det, ikke rumfanget. Baggrunden for, hvordan figuren dannes, står under masurbirk.

Fra stamme til emne

Første beslutning er marven. En stamme, der drejes rund med marven i midten, revner næsten altid ud fra centrum, fordi veddet svinder mere på tværs af årringene end langs dem. Derfor kløves stammen gennem marven, og det centrale parti skæres fra. Det koster diameter med det samme: af en stamme på 20 cm bliver den brugbare bredde i hver halvdel væsentligt mindre end de 10 cm, geometrien lover.

Anden beslutning er, om stykket skal blive til en plade eller forblive rundt. Langvedsskåle og plane arbejder saves af plader på 15 til 50 mm tykkelse, mens kopper, bægre og skæfter saves som klodser direkte af stammen. Diagrammet over udbytte viser, hvordan emnerne lægges ud i en stamme på 13–25 cm, og hvor meget der går fra til marv, revner og barkkant.

Barkkanten og splinten koster også. Yderst i stammen sidder der en zone, hvor figuren er svagest og revnerne flest, og på en stamme med grov bark går der mere fra end geometrien lader ane. Enderne forsegles, fordi et emne tørrer flere gange hurtigere gennem endetræet end gennem siderne, og et uforseglet stykke revner ind fra enden, før midten har nået at tørre. De revner løber ofte gennem en barkindslutning, og så er det parti tabt uanset klasse.

Tørringen er hovedsagelig lufttørring udendørs, afsluttet med en kammercyklus om efteråret. Fra stående træ til et bræt, vi vil sende, går der 1 til 3 måneder afhængigt af tørringsmetoden, og plader og brædder afsendes ved 13–15 procent fugt. Skal veddet være vådt, køber du stammen frisk i stedet, og så er der kun savningen imellem.

Hvad du kan save ud, og i hvilke mål

Et drejeemne på mellem omkring 50 og 200 mm dækker spindelarbejde, kopper, små og mellemstore skåle, dåser og håndtag. De mål er konventionelle, ikke vores: det er dem, tegninger, patroner og de fleste værktøjshvilere er skrevet til. Den lille ende er penne-, beslags- og detaljestørrelse og saves af en plade uden videre. Den store ende er en skål eller en kåsa, og dér bliver det trangt, fordi 200 mm færdigt kræver en stamme i den øverste ende af diameterspændet uden revner gennem den brugbare del.

Plader og brædder på 10–25 cm i bredden, 15–50 mm i tykkelsen og 0,5–1,5 m i længden er materialet til alt, hvad der er fladt: skærebrætter, låg, indlæg, kassesider og lamineringer. De er også det, de fleste skæfter kommer af. Et par skaller til en gennemgående tange ligger typisk omkring 130 × 45 × 25 mm, og dem saver du af den samme plade og kløver fra hinanden, så de to sider spejler hinanden om tangen. Det er en enkel operation på en båndsav, og den er bedre at lave selv, fordi du kan lægge parret præcis dér i figuren, hvor mønstret er tættest. Vi saver i den tykkelse, du beder om, med naturkant eller savet kant. Alle formater og mål står under produkter.

Hvorfor de store og lange emner ikke findes

To ting er der ikke noget af. Brædder bredere end omkring 60 cm eksisterer ikke, fordi træerne ikke bliver så tykke. Og lange emner med ubrudt figur findes ikke i praksis, fordi figuren skifter karakter op gennem stammen, og fordi et langt stykke næsten altid rammer et parti, hvor mønstret løber ud.

Det har konsekvenser for, hvad der kan tegnes. En bordplade i massiv masurbirk bliver en lamineret plade, ikke et bræt. En lang, slank lysestage i ét stykke bliver enten kortere end tegningen, eller også bliver den lavet af en anden træsort med et masurbirkhoved. Et sæt på otte ens skåle kræver, at vi finder én stamme, der rækker, og det tager længere tid end at sende otte stykker med samme klasse.

Den slags er bedre at vide på tegnebrættet end efter leveringen. Når en opgave forudsætter mål, vi ikke kan skaffe, siger vi det, og i flere tilfælde er almindelig birk eller ask det rigtige materiale til den bærende del.

Klasserne er udbytte, ikke styrke

Af det, der saves, falder cirka 10–15 procent i Premium, 40–50 procent i Standard og resten i Economy. De tal er andele af produktionen. De siger noget om, hvor sjældent et tæt og jævnt mønster er, og ingenting om, hvor stærkt veddet er.

Alle tre klasser tørres i den samme cyklus til det samme fugtindhold og er lige stærke. Forskellen er, hvor tæt og jævn figuren er, og hvor mange fejl der er i stykket. Det står udfoldet under kvalitetsklasser. I praksis betyder det, at et Economy-emne er fuldt brugbart til et arbejde, hvor formen bærer, og at Premium hører til dér, hvor mønstret er hele pointen og fladen er stor nok til at vise det.

Hvad du skal opgive, når du bestiller

Fire linjer er nok: færdigt mål på det, du skal lave, om emnet skal spændes op på langved eller endetræ, antal, og om stykkerne skal ligne hinanden. Det sidste er det, der afgør leveringstiden ved serier.

Skriv målene på det færdige stykke, ikke på emnet, og lad os regne baglæns til den tykkelse og længde, der skal til. Vi saver, vi høvler ikke til færdigt mål, og du skal selv have noget at rette op i efter den første tørringsbevægelse. Har du en tegning, så send den. Den afgør, hvilken tykkelse pladen skal saves i, og om stammerne overhovedet rækker til opgaven, og gør de ikke det, siger vi det.